Fem tips til bedre SEO

SEO er den naturlige forkortelse for søgemaskineoptimering på engelsk. Search Engine Optimization er en vigtig ting at have øje for, når en ny hjemmeside lanceres på internettet. At bruge ressourcer på en ny hjemmeside er én ting – en anden er at sørge for at hjemmesiden får god synlighed i søgeresultaterne på nettet. Herunder får du 5 gode tips til SEO-arbejdet. Følger du disse tips, er der større sandsynlighed for at hjemmesiden dukker højere op i søgeresultaterne på Google og Bing.

1. Indhold

Når du skriver tekster til hjemmesiden, så sørg for at der er masser af kvalitet i det du skriver. Alt for mange tekstforfattere sjusker, og nogen tror ligefrem at jo mere man skriver (inklusive en masse gentagelser), jo bedre placeringer opnår man.

Nix. Du skal sørge for nogle kvalitative tekster med nyttigt og gavnligt indhold. Indholdet skal være informativt og opdateret. Sørg for at servere indholdet på så læsevenlig en måde, og husk at aktualitet er vigtigt. Du skal naturligvis inddrage vigtige søgeord i dine tekster, og husk endelig at få de vigtige søgeord listet ind i en overskrift eller to …

2. Tablets og smartphones

Når hjemmesider skabes og konstrueres, er det vigtigt at du lige tjekker resultatet efter på en tablet eller smartphone. De kræsne søgerobotter er pjattede med at læse tekster, men de er også opmærksomme på, at det hele tager sig godt ud på mobile enheder som tablets og mobiltelefoner.

Et responsivt (mobilvenligt) design er meget vigtigt, for tankegangen hos søgerobotterne tangerer følgende: hvis hjemmesiden ikke er læsevenlig på fx en mobiltelefon, er arbejdet sjusket udført. Dermed dumper hjemmesiden nedad i det samlede helhedsindtryk.

3. Søgeord

Når du skal i gang med at skrive tekster til hjemmesiden, er det meget vigtigt at du får skrevet de vigtige søgeord – lige netop de søgeord, som dine potentielle kunder formodes at skrive i Google og Bing. Det nytter ikke at du fokuserer på armaturer i dine tekster, hvis dine kunder skriver vandhaner.

Der findes forskellige værktøjer på nettet, der kan hjælpe dig med at finde egnede søgeord. Personligt bruger jeg en lille ekstra ting i min Google Chrome. Den hedder Keywords Everywhere, og er blot ét af mange værktøjer, som kan den slags.

4. Hastighed

De kræsne søgerobotter har også en svaghed for hjemmesider, der loader pænt hurtigt. Eller sagt på en anden måde: søgerobotter kan ikke fordrage hjemmesider, som er langsomme og dovne i hastigheden. Hvis en hjemmeside toner langsomt frem på skærmen, er søgerobotter klare i mælet:

Ingen gider at vente mere end højst nødvendigt på at en hjemmesides indhold dukker op på skærmen, så hvis der er to hjemmesider som er lige gode på SEO-siden, vil den hurtigste hjemmeside formentlig få den bedste placering. Jeg skriver formentlig, fordi man ikke skal tage alle ting for givet i SEO-verdenen.

5. Backlinks

Jeg slutter af med et amerikansk ord: backlinks. På dansk kunne man måske oversætte med returlinks. I al sin enkelhed handler det om at få andre hjemmesider til at linke ind til din hjemmeside. Og det er vigtigt at du kan skaffe så kvalitative backlinks som muligt. Hvis det lykkes for dig, vil de kræsne søgerobotter anerkende din hjemmeside.

Du skal med andre ord i gang med at finde hjemmesider, som er interesserede i at vise et link til din hjemmeside. Og jo mere anerkendt den pågældende hjemmeside er, jo større udbytte er der i linket. Et link til din hjemmeside på et dansk nyhedsmedie er bedre end et link, som kan ses på en udenlandsk bettingside.

Og endelig …

Jeg håber du fandt mine 5 SEO tips nyttige. Jeg tager gerne en snak med dig omkring søgemaskineoptimering, og hvis du ikke selv orker at nørde i SEO, tager jeg gerne tjansen. Men lad os drikke en kop kaffe først.

Ring til mig: tlf. 2972 0955