WordPress kursus på Fyn

WordPress er verdens mest udbredte system til at konstruere hjemmesider i, og nu kan du komme på kursus i WordPress på Fyn, nærmere betegnet i Svendborg – blot 20 – 30 minutters kørsel fra Odense. Det sker i Fremtidsfabrikken, Svendborgs nyeste iværksætterhus på Jessens Mole.

Bag kurset står Allan Bojsen, mangeårig underviser i kursuscentret på Svendborg Erhvervsskole. Han udbyder nu forskellige kurser med WordPress blandet ind i temaer, og det første kursus finder sted i starten af oktober. Temaet for dette heldagskursus er intro til WordPress.

Se mere om mine kurser

Allan har igennem mange år arbejdet med forskellige løsninger til hjemmesider, men ingen systemer har været så gode og brugervenlige som WordPress. Det er nemlig et system, som kan bruges på mange måder – alt efter hvilken type hjemmeside man ønsker. Allan har således konstrueret hjemmesider for eksempelvis

  • Campingpladser med booking
  • Kursusvirksomheder med kursuskalender
  • Webshops med (og uden) online betaling
  • Blogs med kommentarsystem
  • Hjemmesider for caféer
  • Markedshjemmesider
  • Isbutikker
  • Medlemshjemmesider
  • Cykelklubber
  • Fodboldklubber
  • Hjertestarterforeninger
  • Fotografer
  • Shippingvirksomheder
  • Filmsites
  • Kørelærere
  • Og mange mange flere

Indholdet på kurset

Nu skal Allans viden kanaliseres videre ud til interesserede, og det sker i starten af oktober på Fremtidsfabrikken i Svendborg. Her kan du tilmelde dig kurset Intro til WordPress, hvor Allan tager dig i hånden på et grundlæggende niveau. Der er plads til alle, og der kræves ingen forudgående kundskaber for at deltage på kurset.

På dette kursus vil Allan komme ind på så centrale emner som

  • Oprettelse af hjemmeside og blog i WordPress
  • Oprettelse og redigering af tekster til hjemmesiden
  • Billeder og videoklip på hjemmesiden
  • Nyt design på den hurtige måde
  • Backup af hjemmesiden
  • Køb af domæne og webhotel

Derfor er WordPress så hot

Hvorfor valget lige er faldet på WordPress skyldes flere ting. Allan Bojsen nævner nogle af argumenterne for at kigge nærmere på WordPress, når den næste hjemmeside skal skrues sammen.

WordPress er gratis. Der er tale om såkaldt open source, hvor nørder fra hele verden løbende udvikler og gør WordPress bedre og mere sikkert. Dette betyder at du har et system til rådighed, som ikke forældes.

Brugervenligheden er enorm, og de fleste kan efter kurset sagtens redigere og vedligeholde hjemmesiden. Det største arbejde ligger i design-delen, og den er da også et gennemgående tema på kursusdagen.

Udbredelsen af WordPress betyder meget. Næsten uanset hvilket design eller hvilken funktion hjemmesiden skal baseres på, kan det lade sig gøre. Desuden opdateres WordPress løbende, hvilket sikrer at systemet er up-to-date samt pænt sikkert.

Fleksibiliteten er dejligt dominerende, idet du kan skabe en hjemmeside, som med stor sandsynlighed opfylder dine ønsker til funktionalitet. Dette sker via geniale plugins, som du downloader og installerer på nem vis.

Markedsføringen af en WordPress hjemmeside foregår rimeligt smertefrit, idet WordPress er tilpasset de krav og ønsker folk har, når hjemmesider skal markedsføres på internettet. Du får nem integration med sociale medier samt søgemaskiner.

Flere kurser undervejs

På dette WordPress kursus i Svendborg får du naturligvis mulighed for at spørge Allan om alverdens ting, som omhandler WordPress. Han arbejder desuden på et lignende WordPress kursus i Odense senere på året. Der er nemlig efterspørgsel på WordPress-kurser, hvilket vidner om systemets popularitet.

WordPress slog igennem for få år siden. Hidtil var systemet primært tilkendt en funktion som blog-system til alverdens bloggere, men siden har mange virksomheder – med god grund – fået øjnene op for WordPress som websystem til virksomhedens hjemmeside.

Allan Bojsen, som hører til i Svendborg, sprang ud som selvstændig i 2015 efter 15 år på Svendborg Handelsskole og Svendborg Erhvervsskole. Hans primære varer på hylden er konstruktion af WordPress websites, søgemaskineoptimering samt markedsføring på de sociale medier. Disse varer hænger fint sammen med kurset i WordPress.

Læs mere om dette kursus: intro til WordPress hvor du også kan tilmelde dig kurset. Der er begrænsede pladser – maks 8 deltagere – så tøv ikke for længe med en tilmelding. Antallet skal ses i lyset af at kursister får mere ud af dagen, hvis der ikke er for mange på holdet. Der planlæges dog flere WordPress kurser i Svendborg og Odense senere på året.

Tilmelding til kurset