Jeg sidder her i Svendborg og lurer på, hvordan jeg lige skal tiltrække lidt opmærksomhed omkring emnet, at skabe en hjemmeside til dig, som måske driver en terapeut virksomhed. At have en professionel hjemmeside er en stor fordel for terapeuter, uanset om du fx er psykoterapeut, kropsterapeut eller fysioterapeut. En hjemmeside fungerer som dit digitale visitkort, klientportal og faglige vidensbase på én gang. Og så skal du naturligvis bruge en hjemmeside til at skabe forbindelse til nye kunder og klienter.
Hvorfor bruger ressourcer på at få skabt en hjemmeside? Lad mig give nogle fordele ved at drive en hjemmeside som terapeut.
Øget synlighed og patienttilgang
Mange søger en terapeut online, når de har brug for hjælp. Det er ingen hemmelighed, at Google er det foretrukne søgeværktøj i den forbindelse. En veludformet hjemmeside gør det lettere for potentielle klienter at finde dig via Google, hvis den vel at mærke er søgeordsoptimeret. Lokale søgninger som “psykoterapeut Svendborg” eller “fysioterapeut Langeland” kan føre nye klienter direkte til din praksis, især hvis din side er optimeret med relevante søgeord og lokal information. I den forbindelse skal jeg minde om at få oprettet din virksomhed i Google Business (gratis).
Troværdighed og professionelt indtryk
En opdateret hjemmeside signalerer professionalisme. Præsentér din uddannelse, behandlingstilgang, erfaring og eventuelle specialer. Formuler en klar beskrivelse af, hvad folk kan forvente ved en konsultation hos dig. Det vil hjælpe med at reducere usikkerhed hos nye klienter og øger tilliden. Hvis folk ikke umiddelbart får et godt indtryk af dig og dine evner, risikerer du, at de er væk i løbet af ganske få sekunder.
Bedre information og patientuddannelse
Du kan bruge hjemmesiden til at forklare terapiformer, øvelser, selvhjælpsråd eller beskrive forløbsstrukturer. En blog eller artikelarkiv giver dig mulighed for at dele viden og positionere dig som ekspert på dit felt, og hvis du er helt med på beatet, vil små videofilm være en gevinst. Hvis klienter føler sig velinformerede, er de ofte mere motiverede og engagerede i selve behandlingen.
Praktisk booking og automatisering
Online bookingløsninger integreret i din hjemmeside gør det nemt for klienter at booke tider uden telefonisk kontakt. Det sparer tid for både dig og klienten, reducerer administrative opgaver og minimerer misforståelser omkring aftaler. Du kan også integrere betalingsløsninger, skemaer til forundersøgelser og automatisk påmindelse via e-mail eller SMS. Dette er ikke noget jeg anbefaler at få gjort direkte i en WordPress hjemmeside. I stedet vil jeg fokusere på deciderede tjenester, der er skabt til dette formål, fx EasyMe eller Planway.
Mulighed for online konsultation
En hjemmeside kan desuden fungere som indgang til online-terapi eller vejledning via videokonsultation. Det øger tilgængeligheden for klienter, der bor langt væk, har udfordringer med transport til og fra din klinik eller foretrækker behandling hjemmefra. Sørg for sikre løsninger og tydelig vejledning om teknisk set-up.
Branding og differentiering
Din hjemmeside er platformen, hvor du kan kommunikere din faglige identitet, værdier og behandlingsstil. Brug fotos, illustrationer, tekst og klientrettede beskrivelser til at adskille dig fra andre terapeuter. Formuler klare beskrivelser af målgrupper (fx stress, kroniske smerter, traume, børn/unge). Det vil hjælpe de rette klienter med at finde dig. Mange mener at tilstedeværelse på de sociale medier er nok. Her er jeg ikke enig, idet du via din egen terapeut hjemmeside sikrer, at dit udtryk er i søgelyset (og ikke en velkendt blå Facebook-farve).
Feedback og sociale beviser
Anmeldelser og klientudtalelser (med samtykke og uden følsomme detaljer) kan styrke nye klienters tillid. Husk at overholde lovgivning og etiske retningslinjer ved offentliggørelse af udtalelser. Her på hjemmesiden har jeg fx valgt at offentliggøre anmelder, der er skrevet via Google.
Omkostningseffektiv markedsføring
Sammenlignet med trykte annoncer er en hjemmeside en omkostningseffektiv måde at markedsføre din praksis på. Investeringen i opsætning og løbende vedligeholdelse kan give god afkast i form af nye klienter og mindre administrativ tid. Og så er det jo verdens ældste hemmelighed, at en annonce i en avis måske er glemt i løbet af et døgn. Jeg siger ikke, at man ikke skal annoncere i en fx en avis, men overvej at fokusere på online tjenester.
Målelig effekt via analyser
Med værktøjer som Matomo Analytics kan du se, hvordan besøgende finder din side, hvilke sider de læser, og hvilke søgeord der virker. Den viden kan bruges til at forbedre indhold, synlighed og konverteringsrater. Jeg hjælper naturligvis med at integrere Matomo på din WordPress hjemmeside, hvis du ønsker det. Matomo er et gratis værktøj!
Sikkerhed og lovgivning
Det er vigtigt at sikre hjemmesiden, beskytte persondata og informere om GDPR-praksis. Brug klare samtykkeskemaer og opbevar journaler sikkert. Og overvej at tegne min serviceaftale, så du sikrer dig at teknikken på hjemmesiden hele tiden er up to date.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en hjemmeside som terapeut?
Ja, det synes jeg. En hjemmeside øger synlighed, troværdighed og gør det lettere for klienter at finde og kontakte dig.
Hvad skal der være på en terapeut hjemmeside?
Kontaktoplysninger, præsentation af dig selv og din faglige profil, beskrivelse af behandlingstilbud, priser, praktiske oplysninger, online booking, privatlivspolitik og eventuelt en blog eller video ressourcer.
Hvad koster en terapeut hjemmeside?
Det er et af de hyppigste spørgsmål jeg får. Prisen for en hjemmeside varierer. Simple sider kan laves på relativt kort tid og dermed relativt billige. Skræddersyede løsninger med booking og betaling koster mere. Overvej hjemmesiden som en investering i din praksis, og husk at det fulde beløb kan trækkes fra i dit regnskab.
Hvordan håndterer jeg klientudtalelser og fortrolighed?
Indhent altid skriftligt samtykke før offentliggørelse. Undgå personfølsomme oplysninger, og overhold etiske retningslinjer og GDPR. Hvis du bruger anmeldelser fra Google, har folk på forhånd accepteret, at deres anmeldelser er offentlige.
Kan jeg bruge sociale medier i stedet?
Ja, men som tidligere skrevet synes jeg, at sociale medier supplerer din hjemmeside. De bør efter min mening ikke erstatte en hjemmeside. Hjemmesiden er din permanente platform og giver bedre kontrol og søgemaskinefordele. Og du bestemmer 100 procent hvordan udtrykket skal være.
Hvordan sikrer jeg min hjemmeside?
Brug SSL-kryptering, anvend sikre booking- og betalingsløsninger, opdater teknikken på hjemmesiden regelmæssigt og følg GDPR-retningslinjer for opbevaring af data.
Hvordan får jeg flere besøgende?
Arbejd med søgemaskineoptimering. Skriv relevant indhold hvor du bruger de ord, som dine klienter bruger. Vær aktiv på sociale medier som Facebook og Instagram og få gerne links fra relevante faglige netværk. Disse ”backlinks” er ren ananas til din hjemmesides tilstedeværelse i fx Google.
Tag gerne fat i mig for at få en helt uforpligtende snak om en hjemmeside, hvis du er terapeut. Jeg har tidligere hjulpet andre terapeuter her i Svendborg og andre steder i fx Jylland og Sjælland, så jeg skal være klar til at hive gode eksempler og udtalelser frem, hvis du ønsker det.
Terapeut og hjemmeside
Er du terapeut og er du stadig i tvivl om du har brug for en hjemmeside? Tag kontakt til mig. Jeg taler et sprog, de fleste forstår.
Send mig dit navn og telefonnummer. Så vender jeg tilbage til dig. Uanset om du bor i Svendborg, Nyborg, Faaborg, Odense, Horsens, på Langeland eller et helt andet sted










