Vælg en sikker WordPress

WordPress er verdens mest udbredte system til hjemmesider. Igennem de senere år har WordPress udviklet sig fra at være et blogsystem til at blive et fuldblods hjemmeside system, der opfylder de fleste behov, når den kommende hjemmeside skal stables på benene.

Når man taler om hjemmesider, er der ofte især ét begreb, som toner frem: CMS. CMS står for Content Management System, hvilket såmænd blot dækker over den fikse og praktiske anordning, der gør det nemt at vedligeholde en hjemmeside. I gamle dage stod den på HTML-koder, Frontpage og måske Dreamweaver, når hjemmesiden skulle holdes i live. I dag foregår det på nem vis via internettet.

Hvorfor vælge WordPress?

Der findes et hav af CMS-løsninger. Joomla. Drupal. Typo3. Concrete5. Umbraco. CMS Made Simple. Masser af rigtigt gode løsninger, men den mest populære er WordPress. Man anslår at over 75 millioner hjemmesider er baseret på WordPress, og i min virksomhed arbejdes der udelukkende med WordPress. Det gør jeg af forskellige årsager:

  • WordPress er brugervenligt
  • Det er et smidigt og fleksibelt system
  • Det er open source
  • Der findes i tusindvis af plugins
  • Der er et hav af designs at vælge imellem
  • WordPress udvikles konstant – også i disse sekunder

Netop populariteten er måske den svaghed, der er gemt bag WordPress. Det voksende antal websites, som hopper over på WordPress platformen gør, at hackere og andre små mennesker forsøger at finde huller i systemet og udnytte disse. Det betyder at hackere og robotter døgnet rundt hopper fra den ene WordPress hjemmeside til den anden i håb om at finde en sikkerhedsbrist i systemet.

Skulle banditterne og robotterne have heldet med sig, kommer de bag om systemet, og kan derigennem sprede skidt, møg og dårligt humør blandt WordPress ejerne og de besøgende. Der er et vigtigt budskab, der bør slås fast med syvtommersøm:

sikker-wordpress2

Vælg at sikre din WordPress hjemmeside

Efter at have arbejdet med WordPress et pænt stykke tid slår det mig igen og igen, at du som WordPress indehaver muligvis ikke er klar over, hvor vigtigt det er at holde din WordPress opdateret. Alt for tit logger jeg på kunders WordPress hjemmesider og opdager, at de langt fra er opdateret, som de bør være. Her tænker jeg ikke på indholdet. Nej, jeg tænker på WordPress systemet og dets plugins samt temaer.

Hvis WordPress systemet er forældet, er der risiko for at banditterne kan finde smuthuller, og så er der ikke langt fra smil til surmuleri. At rense en WordPress website kan koste timer, og i yderste konsekvens kan det munde ud i en regning med et højt beløb på bundlinjen. Jeg synes du skal vælge en sikker WordPress. Det kan du gøre på flere måder:

  • Hold WordPress opdateret
  • Hold dine plugins opdateret
  • Hold dine tema(er) opdateret
  • Brug gode brugernavne
  • Brug gode passwords med store og små bogstaver samt tal og tegn
  • Tag jævnlig backup

Jeg hjælper dig til en sikker WordPress

Jeg har netop investeret i et plugin, som sikrer de WordPress installationer jeg har med at gøre. Dette plugin hedder iThemes Security Pro, og hvis man køber det i løs vægt koster det omkring 80 dollars for 2 licenser. Nu har jeg investeret i en virksomhedsløsning, der betyder at jeg kan bruge det på flere websites. Med iThemes Security Pro installeret i din WordPress løsning skærmer du i høj grad af for at blive forstyrret af banditter og deres møg-robotter.

Derfor vil jeg tilbyde dig at hjælpe med at sikre din WordPress yderligere. Det gør jeg såmænd ved at installere og indstille iThemes Security Pro, så det passer ekstra godt på din hjemmeside. Der findes andre sikkerhedsplugins til WordPress, for eksempel WordFence, men jeg finder iThemes Security Pro ekstremt godt.

Hvis du synes det lyder interessant med iThemes Security Pro, så tag fat i mig. Så får vi en snak om, hvad jeg kan gøre for at holde din WordPress i god form og derved sikre dit gode humør. Vidste du at Google virkelig ikke bryder sig om hackede hjemmesider? Du risikerer at ryge bagest i søgeresultaterne, hvis Google erfarer at hackere har været på spil på dit website.

Tak sikkerheden alvorligt. Gå efter en sikker WordPress. Ring til mig på 2972 0955 eller skriv. Så vil jeg gøre en god indsats for at sikre din WordPress yderligere.