WordPress er et fremragende system til at skrue hjemmesider samme i. WordPress er gratis og oven i købet særdeles brugervenligt, og når jeg udfærdiger hjemmesider til kunder, sker det udelukkende i WordPress.
WordPress er da også det mest udbredte web-system i verden, så når du kigger på en hjemmeside, er der god sandsynlighed for, at hjemmesiden er ”produceret” i WordPress.
En af de mange fordele ved WordPress er, at du kan få i tusindvis af design til at lægge ind på dit site. Det betyder at du faktisk har uanede muligheder for at få det design på websitet, som du ønsker.
Tusindvis af plugins til WordPress
En anden kæmpe fordel ved WordPress er de utallige plugins, som du kan installere på websitet og derved få tilført ekstra smarte ting og funktionaliteter til hjemmesiden. Eksempler på plugins kunne være:
- SEO (søgemaskineoptimering)
- Billedgallerier
- Statistik
- Kontaktformularer
- Billed-slider
- Webshop
- Afstemninger
- Kalender
- Sprogversioner
Her er WordPress fænomenal. Du kan med stor, stor sandsynlighed finde et plugin, som hjælper dig med at få tilført lige netop det, der skal til for at din WordPress hjemmeside bliver så fuldendt som mulig.
Det er et lille ”aber dabei” ved disse pluins: de skal holdes vedlige.
Opdater dine plugins
Plugins er jo en form for små ekstraprogrammer, der lægges ind på dit website. Du får en oversigt over disse plugins i WordPress ved at logge ind i Kontrolpanelet og klikke på Plugins ude til venstre.
Her får du en oversigt over de plugins, som er brugt på din hjemmeside, og hvis nogle af disse plugins trænger til en opdatering, ses dette via den lille fine, røde cirkel med et tal indeni. Tallet indikerer hvor mange plugins, som trænger til en opdatering.
Det er ret vigtigt at du får gjort dette, idet uopdaterede plugins kan udgøre en sikkerhedsbrist i dit website. Skumle hackere og lignende skidtfolk udnytter somme tider disse uopdaterede plugins til at bryde ind på dit website og derved ødelægge dit humør.
- Måske ændrer de på hjemmesidens indhold
- Måske lægger de andre billeder på forsiden
- Måske placerer de virusser – og så bliver DU uvenner med Google
Så få nu de plugins opdateret. Det tager ikke nødvendigvis lang tid, og du vil mærke en følelse af velvære, når arbejdet er udført.
Jeg skal advare om, at det kan gå galt, så tag en backup af din WordPress hjemmeside, inden du går i gang med at opdatere dine plugins. Læs evt. min artikel: Tag en backup i WordPress
Eller tag en snak med mig. Jeg er pædagogisk it nørd, og jeg gør en dyd ud af at forklare ting på en ikke-nørdet måde. Test mig via tlf. 2972 0955.