Hjemmesider i Faaborg

Virksomheder og firmaer i Faaborg kan nu hente hjælp til den kommende hjemmeside hos Bojsen IT. Igennem mange år har jeg arbejdet på at skabe brugervenlige og responsive hjemmesider til små og mellemstore virksomheder, og det er primært sket fra Svendborg af.

Selv om der er cirka en halv times kørsel fra Faaborg til Svendborg, behøver det ikke at være en hindring for, at vi starter et samarbejde omkring virksomhedens hjemmeside. Jeg starter hellere end gerne min bil op og aflægger din virksomhed et besøg, hvor vi kan se på de muligheder der er. Enten med henblik på at skabe et helt nyt website eller på at pynte på den nuværende hjemmeside, som måske lige trænger til et friskt lag fernis.

Det er udelukkende hjemmesider i WordPress, som jeg beskæftiger mig med – dog undtaget hvis der er tale om søgemaskineoptimering, hvor jeg ikke har behov for at gå dybere i tekniske detaljer omkring opbygning, layout og design af hjemmesiden. Jeg søgemaskineoptimerer alle hjemmesider, uanset hvilken platform de er bygget op omkring.

WORDPRESS KAN BRUGES AF DE FLESTE VIRKSOMHEDER

Men tilbage til WordPress: Igennem de seneste 20 år har jeg haft fingrene i det store internet, og jeg har derfor afprøvet mange forskellige systemer til at producere hjemmesider i, men for 4 år siden traf jeg valget: jeg ønsker kun at udfærdige websites i WordPress, og det er der flere gode grunde til:

  • Det er open source og dermed gratis at anvende
  • Det er ekstremt brugervenligt
  • Det er hamrende fleksibelt
  • Det indeholder fantastiske muligheder

Disse fantastiske muligheder kunne jeg godt tænke mig at præsentere dig for. Du er velkommen til at aflægge mig et besøg i Svendborg, men jeg kommer også meget gerne til Faaborg for at drøfte mulighederne med dig. Dem er der nemlig rigtigt mange af, når man trækker WordPress universet frem på bordet.

Mulighederne er ekstremt rige når det handler om WordPress hjemmesider. Jeg har endnu ikke set brancher, som ikke kan bruge en løsning i WordPress, og man kan langt hen ad vejen skræddersy en hjemmeside, så den matcher de krav, som din virksomhed stiller til en moderne hjemmeside i et mobilvenligt design.

HUSK MOBILVENLIGT DESIGN

Og det er netop hvad jeg beskæftiger mig med: at skabe hjemmesider, som også er pæne, brugervenlige og indbydende på mobile enheder som tablets og smartphones. Flere og flere potentielle kunder leder efter virksomheder som din på en smartphone, og derfor er det meget vigtigt at din hjemmeside tager sig godt ud på tidens mobiltelefoner. Læg dertil, at en søgemaskine som Google tillægger responsive hjemmesider større værdi end hjemmesider, som ser forfærdelige ud på smartphones og tablets.

Senest hjalp jeg Vibeke Becket fra Faaborg med en hjemmeside. Vibeke er tovholder på et projekt, der hedder Sunday Karma. Sammen fik vi udarbejdet et webdesign, som præsenterede bandet, dets musik og musikvideoer. Vibeke er meget tilfreds med resultatet. Jeg er sikker på, at vi også kan finde en hjemmeside løsning, som passer til netop din viroksomhed i Faaborg.

Ring til mig på tlf. 2972 0955, og lad os få en snak omkring dit firmas hjemmeside. Skal den nuværende hjemmeside shines op, eller skal vi nå frem til et nyt look i responsivt design? Som sagt kommer jeg gerne til Fåborg, men du er også velkommen i Svendborg, hvor jeg holder til på Klosterplads 9, 5. sal, som ligger i hjertet af Svendborg.