Er din hjemmeside mobilvenlig?

Så sker det, venner! Den 21. april er dagen, hvor Google for alvor kan finde på at straffe websites, som ikke er optimerede til mobile enheder. Du og jeg bruger med stor sandsynlighed både smartphone og tablet, og det er netop disse enheder som Google forsøger at tilgodese med deres nyeste tiltag.

Dette tiltag betyder nemlig, at robotterne fra Google besøger en masse hjemmesider – milliardvis faktisk – og når de så falder over en, hvis design slet ikke er mobiltilpasset, så får den pågældende hjemmeside en ridse i lakken.

Nogle dommedagsprofeter truer ligefrem med, at Googles straf kan betyde døden for din virksomhed, men så bastante argumenter vil jeg ikke bruge. Derimod kan en ikke-mobilvenlig risikere at miste dyrebare point i kampen om at ligge højest i forhold til konkurrenter.

Robotterne skal jo udpege en form for hierarki, når hjemmesiderne listes op i Googles søgeresultater. Det er netop her, at det er interessant at se hvordan du kommer til at ligge i forhold til dine konkurrenter. Forestil dig følgende:

Du og en konkurrent har samme produkter på hylden. I bruger mere eller mindre de samme vendinger og begreber på websitet, og I har måske endda haft samme SEO bureau til at hjælpe jer med søgemaskineoptimeringen.

Hvem af jer skal ligge forrest?

Dette er rigtigt svært at svare på, idet robotterne bruger forskellige algoritmer til at udpege en ”vinder”. Forestil dig nu, at din hjemmeside har nogle år på bagen, mens kollegaens hjemmeside er ret ny og endda i responsivt design. Responsivt design er lig med venlighed over for mobile enheder, og dette kan være den afgørende forskel på hvem der kommer til at ligge først i søgeresultatet.

I mine øjne bør du straks undersøge om din hjemmeside er fornuftig i forhold til tablets og smartphones. Hvis den ikke er det, bør du i det mindste overveje om du skal have gjort noget ved det. Det synes jeg naturligvis at du skal, og jeg hjælper dig gerne. Det behøver ikke at koste en bondegård, for meget at det eksisterende indhold kan sagtens genbruges.

Men omvendt: hvis din hjemmeside har nogle år på bagen, er det måske det rette tidspunkt at få gjort noget ved sagen.

Sådan tjekker du om din hjemmeside er mobilvenlig

Google har oprettet et gratis værktøj, som alle kan bruge gratis. Ved at indtaste din hjemmeside adresse i linket herunder, får du straks besked om din hjemmeside er mobilvenlig eller ej. Hvis den er mobilvenlig, kan du nyde det gode vejr. Hvis den ikke er mobilvenlig, bør du få gjort noget ved sagen.

Jeg kan hjælpe dig, og du rammer mig på 2972 0955. Lad os sammen se på udfordringen, og lad os sammen få oprettet et website med responsivt design, så konkurrenten ikke løber med alle kunderne.

Sådan gør du:

  1. Klik ind på www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendly/
  2. Indtast din webadresse, fx www.bojsen.dk
  3. Lad Google-robotterne analysere din hjemmeside
  4. Svaret får du prompte: enten er det godt eller skidt

Hvis det er skidt, så husk at jeg gerne hjælper dig videre. Og nummeret er 2972 0955.