Mange, som ejer en hjemmeside, er i tvivl om, hvorvidt hjemmesiden skal vise en cookie-advarsel, og tvivlen er helt forståeligt. Her får du en grundlæggende viden om problematikken, og jeg byder ind med en relativ enkel fremgangsmåde til at finde ud af, om du skal advare dine besøgende.
Men først: hvad handler det om?
Cookies (på engelsk: småkager) er små tekstfiler, som hjemmesider gemmer i brugerens browser. Nogle er nødvendige for, at siden fungerer (f.eks. indkøbskurv-cookies). Andre bruges til analyse, målretning og marketing, hvor Google Analytics og Facebook Pixel er kongeeksempler på cookie-spredere.
GDPR
Ifølge EU-regler og GDPR skal man informere de besøgende om disse cookies, og her skal folk så have muligheden for at sige ja eller nej tak. Nødvendige cookies må bruges uden samtykke, men skal stadig forklares i din privatlivs- eller cookiepolitik.
Skal jeg hjælpe dig med dit cookie banner?
Hvordan finder du ud af, om du skal vise en cookie-advarsel?
Følg disse trin:
Scan hjemmesiden for cookies: Brug en af de gratis online-scannere for at se, hvilke cookies og tredjepartsscripts der kører. Disse scannere findes der forskellige af, og du kan fx prøve Cookiechecker eller Cookieyes. Og det er let: hop ind på en af scannerne og indtast adressen på din hjemmeside. Efter få sekunder får du at vide, om du har cookies på din hjemmeside, hvad de hedder og hvad de gør.
Når du har overblikket, er det på tide at handle, hvis du altså har cookies på hjemmesiden. Her skal dine besøgende have mulighed for at afvise eller acceptere hjemmesidens cookies.
Typiske eksempler på cookies
Ovenfor nævnte jeg Google Analytics og Facebook Pixel, som eksempler på funktioner, der spreder cookies på folks harddiske. Der er naturligvis også andre spredere derude. Se bare her:
Hvis du fx har integreret et videoklip fra YouTube på din hjemmeside, lægges en cookie på de besøgendes computere. Det samme er gældende hvis du har integreret et Google Map på hjemmesiden.
Og så er de nødvendige cookies. Det kan fx være at du driver en webshop. Når de besøgende lægger noget i kurven, genereres en nødvendig cookie, og her behøver du altså ikke at informere om cookies.
Hjælp til WordPress
Når jeg bygger hjemmesider, sker det i verdens mest udbredte system til den slags. Det hedder WordPress, og heldigvis er der nogle værktøjer (plugins), som kan hjælpe med cookies arbejdet.
3 nyttige plugins
Her får du 3 forslag til plugins, der hjælper dig videre:
CookieYes: Et af de mest populære og brugervenlige plugins. Nem opsætning, god dansk oversættelse, og den scanner automatisk din side for cookies.
Complianz: Meget grundigt plugin, der også hjælper med privatlivspolitik og tilpasser sig både GDPR og internationale regler som CCPA.
Complianz GDPR/CCPA Cookie Consent Banner: En god løsning, som hjælper med scanning og som genererer et banner du kan skræddersy med farver og den slags..
Har du brug for hjælp?
Hvis du driver en WordPress hjemmeside, hjælper jeg gerne med at undersøge, om du har brug for at cookie banner på hjemmesiden. Hvis du ønsker det, installerer og konfigurerer jeg gerne et passende cookie plugin på sitet. Det gør jeg gerne på mit kontor midt i Svendborg.
Ring til mig på 2972 0955.
Hvad er et cookie banner?
Et cookie banner er en meddelelse, der vises på en hjemmeside for at informere brugerne om, at siden anvender cookies. Det giver brugerne mulighed for at acceptere, afvise eller tilpasse deres samtykke til, hvordan cookies anvendes under besøget.
Hvorfor skal en hjemmeside have et cookie banner?
Ifølge lovgivningen, herunder EU’s cookiebekendtgørelse og GDPR, er det et krav at indhente brugerens samtykke, før der placeres ikke-nødvendige cookies på deres enhed. Et cookie banner sikrer, at virksomheden overholder disse regler og respekterer brugerens ret til databeskyttelse.
Hvilke typer cookies kræver samtykke?
Generelt kræver alle cookies, der ikke er strengt nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktion, forudgående samtykke. Dette inkluderer blandt andet analytiske cookies, marketing cookies og tredjepartscookies, som bruges til at spore brugeradfærd eller vise målrettede annoncer.
Kan mine besøgende ændre cookie-indstillinger, efter de har givet samtykke?
Ja, de fleste hjemmesider giver mulighed for at ændre cookie-indstillinger når som helst. Dette sker typisk via et link i bunden af siden, hvor man kan åbne cookie-indstillingerne igen og justere, hvilke kategorier af cookies man ønsker at tillade.
Hvad sker der, hvis dine besøgende afviser cookies?
Hvis de afviser ikke-nødvendige cookies, vil hjemmesiden stadig fungere, men visse funktioner kan være begrænsede. For eksempel kan personaliserede anbefalinger, statistik og markedsføringsrelateret indhold blive deaktiveret, da disse ofte er afhængige af de cookies, der er blevet afvist.
Hjælp til cookies
Lad mig kaste et blik på din hjemmeside. Hvis den byder på cookies, er det vigtigt at få dette bragt på bane via en advarsel.
Det hjælper jeg gerne med, hvis du driver en WordPress hjemmeside. Jeg sidder klar i Svendborg, men opererer gerne på hjemmesider i hele landet, hvis du tilbyder mig et login til hjemmesiden.
Skriv eller ring.










