Det sker med jævne mellemrum, at mine kunder sender mig en mail. Eller rettere: videresender en mail. Kunden har formentlig modtaget en opkrævning, hvor man skal ind og betale et beløb for domæne eller webhotel. Den pågældende email ser forrygende ægte ud, men kunden er alligevel i tvivl. Er den mon god nok?
Og det ER blevet sværere end nogensinde at se forskel på en ægte besked og et svindelforsøg. En ny rapport fra cybersikkerhedsfirmaet ESET viser, at de kriminelle nu for alvor bruger kunstig intelligens (AI) til at gøre deres snyd mere troværdigt. Faktisk har 3 ud af 4 danskere allerede prøvet at blive forsøgt svindlet digitalt. Gentager: 3 ud af 4!
I gamle dage kunne man snildt se, at der var tale om forsøg på fusk på grund af stavefejl og dårligt dansk sprog. Sådan er det ikke i dag! Med AI kan svindlere nu lave perfekte tekster, falske videoer og endda efterligne stemmer i telefonen. Det betyder, at:
- Falske mails og SMS’er ser helt rigtige ud.
- Investeringssnyd virker professionelt og fristende.
- Stemmer i telefonen kan lyde som en, du kender, eller en medarbejder fra banken.
Hvor foregår svindlen?
Ifølge appen Mit digitale selvforsvar er her de mest brugte metoder:
- SMS (Smishing): Står for næsten halvdelen (48 %) af alle anmeldelser. Du får typisk en besked om en pakke, der mangler porto, eller en konto, der er spærret.
- E-mail: Står for 37 %.
- Telefonopkald: Står for 9 %.
De kriminelle lokker ofte med falske konkurrencer, gode tilbud eller påstår, at der er problemer med dine abonnementer. Lige netop det, som ofte ”tricker” mine kunder.
De 3 klassiske tegn på svindel
Selvom teknologien er ny, er metoden ofte den samme. Hold øje med disse tre ting:
- Du bliver kontaktet ud af det blå: Du har ikke selv bedt om henvendelsen.
- Det skal gå stærkt: De prøver at stresse dig til at handle her og nu.
- Du skal gøre noget: Klikke på et link, oplyse en kode eller bruge MitID.
4 gode råd: Sådan beskytter du dig selv
- Træk vejret og sænk tempoet: Lad dig ikke presse af en, der ringer eller skriver. Læg på, hvis du er i tvivl. Ring selv op til virksomheden eller banken på deres officielle nummer for at tjekke, om det er rigtigt.
- Klik aldrig på links i uventede beskeder: Gå i stedet selv ind på den relevante hjemmeside via din browser (f.eks. borger.dk, din bank eller PostNord).
- Pas på dit MitID: Godkend ALDRIG noget med MitID, som du ikke selv har sat i gang. Banken eller politiet vil aldrig bede dig om at logge ind over telefonen.
- Brug din sunde fornuft: Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så ER det som regel for godt til at være sandt.
Og hvis du lige kan overskue situationen, så prøv at tjekke afsenderen (hvis der er tale om en email).
Husk: Det er ikke pinligt at blive forsøgt snydt – svindlerne er eksperter i at manipulere. Det bedste værn er at være skeptisk og tage sig god tid.
Kan jeg hjælpe?
At drive en webshop er ikke såkaldt venstrehåndsarbejde! Der skal bruges ressourcer på at drive sådan en størrelse. Lad mig fortælle mere om det.
Send mig dit navn og telefonnummer. Så vender jeg tilbage til dig.
