Kære læser
Så er Bojsen Web tilbage med et friskt nyhedsbrev oven på en skøn sommer. I år valgte vi at feriere i det danske land, og vi havde skønne 3 uger. Nu er det for længst hverdag igen, og så må vi jo iklæde os arbejdstøjet, mens hele Svendborg fester med film.
Nå, for at dette nyhedsbrev ikke bare skal ende med at blive en sludder for en sladder, vil jeg straks røbe indholdet, så du hurtigt kan tage stilling til, om det er værd at bruge tid på.
- Hold øje med trafikken på din hjemmeside
- 5 gratis forslag til online billedbehandling
- Hvilke søgeord er vigtige for dig?
- 5 geniale bonuslinks
Ps. Hvis du undrer dig over, at du modtager denne skrivelse, hænger det sammen med, at vi haft et samarbejde kørende. Du kan til enhver tid afmelde dig mine nyhedsbreve via linket nederst i denne mail. Det vil jeg være ked af, men har også forståelse for, at det kan virke ligegyldigt med al min bragesnak …
Hold øje med trafikken på din hjemmeside
Når man driver en hjemmeside, er det altid rart at have en form for vished for, at der rent faktisk er nogen, som besøger hjemmesiden. Man lægger jo alligevel en del ressourcer i sådan en størrelse, så det er også forventeligt, at man får besøg på sitet.
Men hvordan måler man egentlig det?
Jo, i mange år var Google Analytics det værktøj, som jeg brugte, når jeg skulle have informationer om antal besøgende, hvilke sider de så på, hvor de kom fra og hvor længe de var på hjemmesiden.
I dag bruger jeg Matomo Analytics, som er et gratis værktøj. I denne artikel kan du læse mere om Matomo, og om hvorfor jeg har valgt at sadle om. Og jeg hjælper dig gerne med at få Matomo lagt på din hjemmesider
5 gratis forslag til online billedbehandling
For få minutter siden hjalp jeg en trofast kunde med lidt billed-knas. Der var lagt nye fotos på hjemmesiden, men de sad ikke lige i skabet på grund af foprskellige størrelser. Derfor fik jeg kørt nogle fotos igennem mit billedbehandlingsprogram, hvor størrelser og lys blev passet til.
Mange har egentlig lyst til at arbejde med billederne selv, så jeg bliver nogle gange spurgt om jeg kan anbefale et godt billedbehandlingsprogram. Og det kan jeg! Jeg kan nemlig anbefale 5 geniale værktøjer på nettet.
Hvilke søgeord er vigtige for dig?
Kender du til den situation, hvor du kender din egen virksomhed så godt, at du glemmer at sætte dig i kundens sted? Det kan ramme enhver, når man har drevet virksomhed igennem et stykke tid, men det kan blive en slem skyggeside, hvis man ikke får syn for sagen igen. Det handler om at sætte sig i kundens sted. Og dette er især gældende, når det handler om de ord og vendinger, som du bruger på din hjemmeside.
Det kan fx ikke nytte noget at jeg skriver ”website”, når mine kunder bruger ordet ”hjemmeside”. Det er direkte skørt at bruge begrebet ”SEO”, hvis mine kunder siger ”Google optimering”. Og det gælder også for dig. Du skal bruge det sprog, som dine kunder bruger. Jeg har skrevet denne Søgeord analyse for dummies. Måske hjælper den dig videre. Hvis du synes det er for nørdet, hjælper jeg dig også gerne. Skriv eller ring.
Bonuslinks til de flittige
Traditionen tro afsluttes mit nyhedsbrev med 5 bonuslinks, som måske gør din hverdag sjovere, lettere eller bare mere berigende.
https://www.libreoffice.org: Der er røre i andedammen, og flere og flere vælger at forlade amerikanske tjenester. Her får du en gratis, europæisk kontorpakke med masser af gode programmer.
https://vivaldi.com: Når jeg sidder og nørder i hjemmesider, er det altid rart at have en ekstra browser. Mange bruger Google Chrome eller Microsoft Edge, men hvis du besidder nysgerrighed, så prøv Vivaldi. Den er gratis og ganske smart.
https://www.stirlingpdf.com: Somme tider sidder vi og roder med trælse PDF-filer, som skal redigeres, bearbejdes eller konvereteres. Eller noget helt fjerde. Her får du over 50 gratis PDF-værktøjer.
https://proton.me/pass: Når du er på nettet, har du ofte brug for et login med brugernavn og adgangskode. Det kan være mere end svært at holde styr på alle disse forskellige logins, så her får du et fremragende program, der hjælper med at holde styr på dine logins. Gratis!
https://sitecheck.sucuri.net: Har du mistanke om at din hjemmeside (eller naboens) er inficeret med noget skidt, så kan du foretage en gratis scanning her.
Tak fordi du bruge tid på mine skriverier. Hvis du (eller én du kender) har brug for assistance til hjemmeside eller søgemaskineoptimering, så skriv eller ring. Jeg har plads til nye opgaver.
Alt godt fra femtesalen
Allan Bojsen
allan@bojsen.dk
Tlf. 2972 0955
Hvor mange besøger din hjemmeside?
Hvis du har brug for hjælp til at få lagt Matomo Analytics ind på din hjemmeside, må du endelig sige til. Det kan jeg klare via et smart plugin.
Send mig dit navn og telefonnummer. Så vender jeg tilbage til dig.










