Farver til hjemmesiden – strøtanker

Når du får bygget en ny hjemmeside, er der en masse beslutninger, du skal træffe: Lige fra layout og typografi til indhold og funktionalitet. Her er der bestemtnok at se til, og det er jo meget konkrete valg, du står overfor. Men der er også et andet ret afgørende valg, der står på din liste over ting, der skal være styr på: et af de mest afgørende og ofte undervurderede elementer på din hjemmeside er dit farvevalg.

Og lad det være sagt med det samme: farver er ikke bare en form for dekoration, der pynter på hjemmesiden. Farver på hjemmesiden er et stærkt kommunikationsværktøj, der påvirker de besøgendes følelser, skaber genkendelighed og kan have direkte indflydelse på, om en besøgende bliver til din kunde.

Et gennemtænkt farvevalg kan bygge tillid, skabe ro eller opfordre til handling. Et tilfældigt valg kan derimod virke uprofessionelt og forvirrende. I det følgende vil jeg give et mini-indblik i nogle ”populære” farver og knytte nogle kommentarer til de enkelte farver.

Farvernes betydning

Hver farve bærer en række associationer, som er dybt forankret i vores kultur og psykologi. Lad os kigge på nogle af de mest almindelige:

Blå: Farven blå symboliserer tillid, ro, stabilitet og professionalisme. Blå er en sikker vinder for mange virksomheder, da den virker beroligende og indgyder en følelse af sikkerhed.
Eksempel: Danske Bank

Grøn: Grøn forbindes med natur, sundhed, økologi, vækst og harmoni. Den bruges ofte til at signalere bæredygtighed, friskhed eller økonomisk fremgang.
Eksempel: Landbrug & Fødevarer

Rød: Rød er farven for energi, passion, kærlighed og handling. Den fanger øjet og bruges ofte til “call-to-action”-knapper (f.eks. “Køb nu”) for at skabe en følelse af, at noget haster.
Eksempel: Røde Kors

Gul: Udstråler optimisme, glæde og ungdommelighed. Den er god til at fange opmærksomhed, men skal bruges med måde, da den kan virke overvældende i store mængder, og en kan også udsende tanker om discount (takket være Netto og deres bitte hund samt Lidl).
Eksempel: Netto

Orange: Kombinerer rød’s energi med gul’s glæde. Den opfattes som venlig, varm, entusiastisk og kreativ.
Eksempel: Nickelodeon

Sort: Bruges til at signalere luksus, elegance, magt og raffinement. I kombination med hvid skaber den et tidløst og sofistikeret udtryk. Personligt er jeg ret vild med hjemmesider i sort/hvid, twistet med en ”fræk farve”.
Eksempel: Berlingske

Hvid: Står for enkelhed, renhed og minimalisme. Hvid er afgørende for at skabe luft og læsbarhed på en hjemmeside.
Eksempel: Microsoft

Vælg farver, der matcher din branche

Farvevalget kan med fordel afspejle din branche og den målgruppe, du henvender dig til. Jo mere du rammer din målgruppe, jo større er chancen for at de vil bruge dig og dine kompetencer. Så enkelt er det altså. Her kommer jeg med ideer til farvevalg inden for forskellige brancher. Som altid skal denne opremsning tages med en gran salt. Farver er et ekstremt følsomt emne – og meget individuelt.

Finans og Teknologi: Her er tillid altafgørende. Derfor er blå den dominerende farve. Tænk på banker, forsikringsselskaber og tech-giganter. Den blå farve signalerer sikkerhed og professionalisme, hvilket er præcis, hvad kunderne søger i disse brancher. Det er ikke tilfældigt, at jeg selv hælder lidt til den blå nuance.

Sundhed og Wellness: Grøn er et oplagt valg. Den associeres med natur, velvære og et sundt liv. Yogastudier, økologiske fødevarebutikker og klinikker bruger ofte grøn til at skabe en følelse af ro og balance. Blå kan dog også bruges til at signalere klinisk renhed og ekspertise.

Fødevarer og Restauranter: Rød og orange er kendt for at stimulere appetitten og skabe en følelse af energi og glæde. Fastfoodkæder bruger ofte rød i deres branding for at opfordre til hurtige beslutninger og impulsivitet. Kast evt. et blik på Burger Kings hjemmeside.

Luksus og Mode: Sort, hvid og metalliske farver som guld og sølv dominerer her. Denne palet udstråler eksklusivitet, elegance og tidløs kvalitet. Den minimalistiske tilgang lader produkterne tale for sig selv.

Undersøg sagen grundigt

Valget af farver til din hjemmeside er en strategisk beslutning, ikke blot en smagssag. Ved at forstå farvernes psykologi og analysere din branche kan du skabe en visuel identitet, der ikke kun ser godt ud, men også bygger tillid, kommunikerer dine værdier og guider dine potentielle kunder mod det ønskede mål. Så næste gang du overvejer farver, så tænk ikke kun på, hvad der er pænt, men på hvad du gerne vil sige. Hvis du er meget i tvivl, så tjek ud, hvilke farver dine kolleger anvender. Måske er der god inspiration at hente dér.

coffee-1576552_1280
sqr031-col1
sqr031-col2

Kan jeg hjælpe dig?

Sig til hvis du har brug for et lille tjek af farverne på din hjemmeside. Vi behøver såmænd ikke at mødes. Send mig linket til hjemmesiden – så vender jeg snart tilbage.

Flere gratis tips