Hvilket webhotel skal du bruge til WordPress?

Er du fast besluttet på at anvende en WordPress løsning, men er du i tvivl om hvilket webhotel du skal vælge? Så er du i samme bås som tusindvis af andre danskere, som står overfor at skulle udpege det webhotel, som deres hjemmeside skal placeres på i minimum det næste års tid.

Et år er nemlig den standard periode, som du typisk vil blive konfronteret med, når du opretter et webhotel. Inden jeg giver dig en række konkrete navne på webhoteller, bør jeg måske lige kort introducere dig for, hvad et webhotel egentlig er for en størrelse.

Hvad er et webhotel?

Når du snart ønsker at udgive din hjemmeside, er det meningen at den skal være synlig for hele verden. Det nytter ikke at du installerer et program på din computer, hvorefter du skaber hjemmesiden i dette program. Det vil nemlig betyde at man skal kunne logge ind på din computer for at se hjemmesiden.

Men hvad med folk ”udefra” eller folk, som ikke kender til dig, din virksomhed eller dine produkter? De kan jo således heller ikke se din hjemmeside. Den ligger jo bare der og glor på din egen harddisk. Hmmm … gode råd er dyre.

Løsningen er at du overfører din hjemmeside til et webhotel, som er åbent døgnet rundt. Fidusen ved sådanne webhoteller er, at de er forbundet til det store internet, og dermed kan enhver med en internetforbindelse kigge ind på webhotellets computer og se din hjemmeside på den måde. Ofte kaldes webhotellets computer for en ser, men det er en anden snak.

Webhotellet er så at sige koblingen imellem din hjemmeside og dine potentielle kunder, og det handler derfor om at webhotellet yder så god en forbindelse som muligt, således at folk hurtigt og smertefrit kan se og gennemklikke din hjemmeside.

Stor forskel på webhotellers priser

Nu er der stor forskel på de priser, som danske webhoteller byder ud med. Nogle webhoteller tager under 10 kroner pr måned, mens andre tager op til flere tusinde kroner om måneden. Forskellen ligger klart i den support, service og kvalitet, som webhotellet tilbyder – lige som i den virkelige verden: hoteller med højt serviceniveau og med værelser i mangestjernet kvalitet koster som regel lidt mere end hoteller med 2 stjerner på facaden.

Og det er så her at du skal træffe et svært valg: ønsker du et webhotel til en billig penge, eller er du indstillet på at give lidt ekstra for ekstra god service og kvalitet? Det må være op til dig og alle andre at træffe dét valg. Hvis det er en trøst for dig, binder du dig typisk for maks et år ad gangen, og du kan til enhver tid opsige webhotellet og flytte hjemmesiden over på et anden webhotel, hvis det går helt galt.

Mange spørger mig: hvad vil du anbefale?

Dette er et vældigt svært spørgsmål at svare kort og enkelt på. Til de helt nye og knapt så velbesøgte hjemmesider kan man forsøge sig med et af de billigere webhoteller. I den kategori plejer jeg at pege på
UnoEuro

Har du ikke tiltro til at disse discounthoteller kan opfylde dine ønsker om kvalitet, kan du forsøge dig med lidt dyrere hoteller. Prøv for eksempel at kigge nærmere på
DomainDirect

Er du ude efter god betjening, service og sublim support, anbefaler jeg altid webhoteller, som er bemandet med uddannet personale. I Svendborg kan jeg eksempelvis nævne
Uptime IT

Hosting4Real er også et stærkt kort på hånden, som jeg først for ganske nyligt er begyndt at anvende. Her oplever man også “ægte mennesker” bag.
Hosting4Real

Og du kan sagtens købe webhoteller der er billigere og dyrere end de 4, som er nævnt her.

Hvilket webhotel skal du vælge?

Hvilket webhotel skal du vælge? Det er fantastisk svært at guide dig hetil det rette valg af webhotel, så mit råd er som regel, at du spørger kolleger samt venner hvad de bruger af webhotel. Anbefalinger og erfaring fra nogen man kender, er som regel en god rettesnor.

Tjek også de sociale medier. Jeg er selv medlem af en WordPress gruppe på Facebook, hvor man giver og tager imod gode råd, og her kan du med fordel forsøge at lede efter indlæg, der handler om webhotel og hosting af hjemmesider.

Rådgivning om webhosting

Bemærk at mange af de billige løsninger hoster din hjemmeside på en server blandt mange andre websites. Det betyder at du skal dele plads og båndbredde med mange andre hjemmeside-ejere. Forestil dig at denne trafik kunne overføres til et håndgribeligt motorvejsfoto:

Mange biler på vejen kan medføre propper og flaskehalse med kø og nedbrud til følge. Det samme gør sig gældende hos mange af de billigste udbydere. Derfor kan du med fordel godt afprøve et billigt webhotel, og hvis du herefter fornemmer at hastigheden er sløv og langsom, kan du flytte webhotel til et bedre sted.

Jeg rådgiver dig gerne. Ring til mig på tlf. 2972 0955 og lad os få en snak om dit behov. Jeg kan i den sammenhæng godt røbe, at min rådgivning i visse situationer har sparet sydfynske virksomheder for MANGE penge årligt.