Ny hjemmeside i Svendborg

Hvis din virksomhed i Svendborg – eller Sydfyn generelt – er i gang med at lægge planer for en ny hjemmeside, vil jeg i det følgende give gode tips og tricks i det forestående arbejde. Efter min mening kræver det nemlig god omtanke, inden man søsætter opgaven.

Find den rette samarbejdspartner

Ja, det lyder sikkert banalt, men ikke desto mindre er det vigtigt, at du finder den rette samarbejdspartner til at designe og skabe hjemmesiden. Langt hen ad vejen handler det om god kemi og forståelse parterne imellem, og min erfaring er, at jo renere og mere direkte kommunikation, der er imellem webdesigner og kunde, jo bedre resultat får man. 

Efterhånden har jeg været inde over en del projekter, og måske kan du finde en fra dine netværk i denne oversigt over virksomheder, som jeg har hjulpet.

Hvad er dit behov

Det er også klart, at du skal have gjort dig nogle tanker om, hvor stort et behov du har. En hjemmeside er ikke bare en hjemmeside. Den kan nemlig anvendes på vidt forskellige måder. Er der tale om et visitkort, som kort og præcist præsenterer din virksomhed, eller har du brug for et udvidet visitkort, som også demonstrerer hvilke produkter og ydelser du sælger?

Eller har du brug for en webshop, som sælger dine produkter online? Det kan også være at du har brug for et bookingmodul, når dine kunder skal bestille tid hos dig. 

Hvor tit skal hjemmesiden opdateres

Hjemmesider, der ikke opdateres jævnligt, risikerer at stå ubrugte og støvede hen. Søgerobotter og kunder vil undre sig over, hvorfor der ikke sker en snus på sådanne hjemmesider, så skab et realistisk billede af, hvor tit du tænker at hjemmesiden skal opdateres. Somme tider skal der måske blot nogle ændringer i teksterne til, og måske har du nye fotos klar.

Jeg anbefaler at du opdaterer hjemmesiden nogle gange om året og helst hver måned. Det kan jeg hjælpe dig med som freelance webmaster.

Brugervenlighed for webmaster og kunde

Hjemmesider bør være brugervenlige og nemme at navigere rundt på. En ulogisk hjemmeside uden en egentlig struktur kan meget nemt gøre det forvirrende for kunden at hitte rundt på siderne. Derfor handler det om at få skabt et overblik over, hvilke sider der skal inkluderes på hjemmesiden.Her kan du groft sagt forsøge med nogle små gule sedler, som du sætter op på en væg. Forestil dig at det er hjemmesidens menupunkter.

Derved vil du visuelt skabe et overblik over de sider som er vigtige for dig. Det lyder måske banalt, men det kan rent faktisk være en ret stor udfordring.

Hvad koster en hjemmeside

Og endelig bør jeg lige nævne udgiften i forbindelse med en ny hjemmeside. Mange kunder spørger nemlig, hvad en hjemmeside koster. Til det kan jeg godt finde på at give et modspørgsmål: – Hvad koster en bil? Hjemmesidens pris afhænger af den tid, som skal bruges på at udvikle indholdet, designet og strukturen. Jo mere du kommer med, jo mindre tid skal jeg bruge og derved bliver det billigere for dig.

Du får ikke en konkret pris af mig her, men hvis du kontakter mig og fortæller om dine tanker, får du altid et uforpligtende tilbud.

På falderebet

Endelig har jeg lyst til at skrive en afsluttende bemærkning om markedsføringen af din hjemmeside. Det kan nemlig ikke nytte at du og jeg skaber den perfekte hjemmeside til dig, hvis dine potentielle kunder ikke opdager den. Derfor er det vigtigt at du også har fokus på markedsføringen, når hjemmesiden står færdig og klar til at kapre nye kunder.

I den forbindelse vil jeg meget gerne sparre med dig om søgemaskineoptimering og betalte annoncer på eksempelvis Facebook og Google.

Har du – efter at have læst dette – lyst til at få en snak med mig og mærke kemien mellem os, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Enten på e-mail eller via telefonen.

Skriv: allan@bojsen.dk

Ring: 2972 0955