Når man begynder at skabe en ny hjemmeside, er der mange bolde i luften. Det gælder helst om at gribe dem alle, og det skal helst ske så tidligt i processen som muligt. Et stærkt webdesign kan være den afgørende faktor, når en kunde vælger din virksomhed frem for en anden. Lad os kaste et blik på nogle af boldene.
Først og fremmest har jeg lyst til at fastslå, at Keep it simple er mit motto, når det handler om hjemmesider og webdesign. En hjemmeside skal være nem at navigere rundt i, og for meget blink og popperi vil forstyrre dine gæster. Det handler om at begrænse sig i alle de muligheder, som moderne webdesign giver mulighed for. Husk også at mange besøger din hjemmeside via smartphone, så fokus på mobilvenlighed er et must.
Layout rimer på webdesign
Et gennemtænkt layout er rygraden i ethvert webdesign. Derfor handler det om at skabe balance og så lidt støj som muligt. Det er ingen hemmelighed, at jeg er fan af lyse baggrunde, fordi jeg selv sætter pris på, at tekster skal være letlæselige. En mørk baggrund kan se herregodt ud, men det kan også virke trættende i længden.
Farver på hjemmesiden skal bare spille sammen. Det er en god ide at anvende nogle af de smarte farve-værktøjer, der findes på nettet. Adobe har deres Color-tjeneste, som kan være ret interessant at gå i dybden med. Din virksomhed har måske et logo, som indgår på naturligvis i toppen af hjemmesiden. De omgivende farver kan med fordel skele til logoet.
Det samme gør sig gældende med skrifttyper på hjemmesiden. I dag anbefaler jeg altid en letlæselig font og den er ofte uden fødder. Roboto og Open Sans er skrifttyper, som anvendes på mange hjemmesider i dag. Og med god grund, fordi de netop er lette at læse på computerskærm og smartphone.
Husk at fokusere på teksterne
Husk også at når din virksomhed bruger ressourcer på at få bygget ny hjemmeside, så handler det også om at fokusere på de tekster du anvender på websitet. Googles robotter er stadig de vigtigste ambassadører for din virksomhed, fordi mange af dine kunder kommer via søgninger i Google. Derfor skal du skrive gode tekster på hjemmesiden, og du skal bruge et sprog, som dine kunder selv bruger. Ikke mere snak!
Hvis du ønsker at komme i kontakt eller dialog med potentielle kunder, kan du med fordel overveje at indsætte en kontaktformular på hjemmesiden, som folk kan udfylde med typisk navn, mailadresse og så en besked. Som noget nyt forsøger jeg nu at aktivere en chatfunktion herinde på hjemmesiden (nederst til højre), og så må vi se om det kan tiltrække nogen.
Når hjemmesiden er bygget, er det altid et must at trykke hjemmesiden igennem på en smartphone. Måske er der billeder der skal justeres. Måske skal man foretage lidt kodning, så kolonner byttes rundt. Måske ser overskrifterne pludselig skøre ud på en mindre skærm.
Kaffe midt i Svendborg
Hvis du gerne vil have et bud fra mig omkring din virksomheds kommende hjemmeside, er jeg klare til at tage en snak med dig. Det kan ske i din virksomhed, eller du er velkommen til en kop kaffe eller te på vores kontor i Svendborg Centrum. Men du står for den første kontakt! Og det kan du skabe via telefon eller email. Du bestemmer.