Forestil dig en arbejdsdag, hvor turen til kontoret er et af dagens højdepunkter. Hvor dørene åbnes til en verden af produktivitet i hjertet af Svendborg ved Klosterplads, og hvor du bliver mødt af en atmosfære, der summer af energi og fri ånd. Find nu dit nye kontor i vores kontorfællesskab på femtesalen – centralt i Svendborg.
Selve beliggenheden er jo helt genial. Vi har kontor lige over for banegården, så hvis dine kunder og samarbejdspartnere kommer med offentlig transport, kan de indfinde sig i vores hyggelige mødelokale på få minutter.
Centralt midt i Svendborg
Der er offentlig parkering flere steder, men vær opmærksom på, at der skal betales til en slunken kommunekasse. Hvis du er afhængig af bil, bør du undersøge hvor du parkerer billigst og mest hensigtsmæssigt.
Vi er et fælleskontor på Klosterplads i Svendborg. Der er plads til 3-4 enkeltmandsvirksomheder (måske 5), og vi sidder i et stort kontor med skråvinduer, hvor synet af Taasinge, Thurø dæmningen, Svendborg Havn og Christiansmøllen er nogle af ingredienserne. Det tager 40 sekunder at bevæge sig i gågaden i Svendborg, og hvis du er sulten efter junkfood, kan du stå og bestille en kebab på 45 sekunder.
Lad os snakke om rummelighed – bogstaveligt talt! Vores kontorpladser indbyder til fællesskab og afslappet samvær. Med 3-4 kontorpladser i et fælleskontor udvikles et kreativt miljø fyldt med samarbejde. Vær ikke overrasket, hvis de bedste idéer opstår over en uformel kaffepause. Det er nemlig før sket, og faktisk erindrer jeg stadig hvordan vi samlet skabte en komplet hjemmeside på en halv arbejdsdag.
Fri og hyggelig omgangstone
Den fri og hyggelige omgangstone er med til at skabe en atmosfære hvor man trives. Det er den slags sted, hvor man kan smide skoene, lade kreativiteten få frit spil, og hvor hvert hjørne af kontoret føles som hjemme. Det er kontorlivet, når det er bedst – og det sker lige her i Svendborg. Vi har ikke mange regler på femtesalen, men vores motto er: Vis hensyn.
Hvis du lurer på, hvad en kontorplads i et kontorfællesskab midt i Svendborg koster, kan jeg sige så meget, at det er billigere, end du formentlig regner med. Prisen får du ikke her, men hvis du siger ja til an uforpligtende fremvisning, serverer vi kaffe – samt pris pr måned.
Så lad dig ikke nøje. Træf det rette valg for dig selv. Svendborg venter med åbne arme og et kontor, der matcher din virksomheds DNA. Det er på tide at skabe magi – og det starter på Klosterplads. I selskab med os.
Hvem er vi?
Christian Bagge ejer Partus som er et moderne reklamebureau.
Allan Bojsen driver Bojsen IT som bygger WordPress hjemmesider.